På botilbuddet Vejsgård Allé søger vi to nye kolleger: En socialpædagog, SSA eller pædagogisk assistent, samt en nattevagt.
Om os
Vejsgård Allé i Vemmelev er et botilbud for borgere i alderen 28 til 80 med nedsat psykisk funktionsevne. På stedet er der plads til 20 borgere, der hver især har deres eget lille rækkehus, efter Almenboliglovens § 105, med støtte givet efter Servicelovens § 85. Udover deres egen lejlighed har borgerne på Vejsgård Allé også et fælleshus med køkken, hyggelig stue samt mindre aktivitetsrum – alt sammen beliggende i naturskønne omgivelser i gåafstand til Vemmelev centrum.
Personalet støtter den enkelte i forhold til, hvad den enkelte magter og måske har brug for støtte eller hjælp til. Vi lægger vægt på inklusion, medbestemmelse og selvbestemmelse. Din vigtigste opgave er at skabe struktur, tryghed og et miljø, hvor den enkelte borger føler sig set, hørt og forstået. På stedet afholdes faste beboermøder, ligesom der også er et velfungerende brugerråd.
Som medarbejder vil du samarbejde med beboerne om at skabe en meningsfuld hverdag ud fra den enkeltes ønsker og behov. Opgaverne spænder fra støtte og vejledning med udgangspunkt i en recovery-orienteret tilgang til praktisk hjælp i dagligdagen. Vi ser psykiske udfordringer som reaktioner på svære livsomstændigheder og arbejder for at finde den rette vej til, at den enkelte borger opnår en god livskvalitet ud fra borgerens eget ønske. Du indgår i et tværfagligt netværk omkring den enkelte beboer, hvor vi arbejder ud fra en bred vifte af faglige metoder.
Overordnet er vi opdelt i tre teams på to matrikler, hvor de to teams er på Vejsgård Allé i Vemmelev og det tredje på Kjærsvej i Korsør, hvor der er tilknyttet fire borgere. Vi har et rigtig godt samarbejde. Vi vægter højt at kunne hjælpe hinanden på tværs af de tre teams. Vi tror på, at vi får det bedste arbejdsmiljø og arbejdsglæde, når vi deler de ressourcer, vi har.
For stillingen som socialpædagog, SSA eller pædagogisk assistent gælder, at du
- er uddannet socialpædagog, SSA eller pædagogisk assistent
- har erfaring med socialpædagogisk arbejde med voksne med særlige behov
- er god til skriftlig dokumentation, gerne med erfaring i fagsystemet Nexus
- bidrager konstruktivt med dine perspektiver i det tværfaglige samarbejde
- kan skabe håb og engagement omkring dig
- bidrager aktivt til et loyalt, konstruktivt og tværfagligt samarbejde
- gerne har erfaring med LA/LA2, mentalisering og neuropædagogik
- reflekterer over egen praksis og medvirker til den fælles faglige udvikling
- er anerkendende, tydelig i kommunikation og besidder høj etik i dit arbejde
- er god til formidling, både mundtligt og skriftligt
- skriver og taler godt dansk
- Har kørekort B eller kan dokumentere, at du er i gang med at tilegne dig kørekort
Du vil komme til at arbejde både dag og aften samt weekendarbejde hver anden weekend. Vi forsøger at tilrettelægge arbejdstiden, så den både tilgodeser borgerne og den enkeltes arbejdstidsønsker.
For stillingen som nattevagt gælder
Da vores faste nattevagt har valgt at gå på pension, søger vi dig, der er glad for nattevagter og vil medvirke til at skabe en tryg atmosfære for vores beboere om natten. Der arbejdes i et rul på 2-5, og man skal forvente at arbejde hver anden weekend samt på helligdage.
Som nattevagt er dine opgaver at tage dig af beboerne, hvis de vågner om natten, f.eks. hvis de er utrygge og har brug for en snak. Herudover er der i løbet af natten nogle praktiske opgaver som lettere rengøring i vores lille administrationsbygning. Du skal rundere området, som består af to fælleshuse, administrationsbygning og 20 små rækkehuse. Bygningerne ligger tæt på hinanden. Derudover kan der være beboere, som har brug for hjælp og støtte til at komme over til tidlig morgenmad. Du har overlap/sparring med det personale, som møder ind om morgenen eller går hjem om aftenen, om det opfølgende arbejde eller andet vedrørende beboerne.
Stillingen som nattevagt er for dig, der er ufaglært. Hvis du har erfaring fra området, er det til gengæld et stort plus.
For begge stillinger gælder desuden
Faste ansættelser på 37 timer om ugen i gennemsnit.
Vi tilbyder
- en arbejdsplads, hvor borgerne er i centrum
- en arbejdsplads med mange gode kollegaer
- en kollega- og beboergruppe samt ledelse, der stiller krav til dig
- et tværfagligt samarbejde med fælles temadage med spændende faglige relevante oplæg, hvor alle er aktive og deltagende
- faglig udvikling ved fast supervision i alle tre teams
- faglig borgeropfølgning/borgerkonferencer
- faglig opkvalificering, kurser, temadage, VISO-forløb osv
- en rigtig dejlig arbejdsplads, hvor vi hylder sammenhængskraften, fordi vi sammen løser opgaver bedre end hver for sig
- fagligt relevante kurser og efteruddannelse
- samarbejde med borgernes eksterne samarbejdspartnere og pårørende med forventninger til dit engagement og handlekraft
- engagerede kollegaer
- fysiske rammer, der indbyder til aktiviteter inde og ude
Det praktiske
- Der indhentes straffeattest og reference i forbindelse med ansættelse.
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
- Opstartsdato: 1. juli 2025 eller efter aftale. Vi ved, du sandsynligvis også har planlagt din sommerferie.
Ansøgningsfrist
- 20. maj 2025
Samtaler afholdes den 27. maj 2025.
Vil du vide mere?
Har du yderligere spørgsmål til stillingen, kan du kontakte
- tilbudsleder Charlotte Bech Petersen (hverdage mellem kl. 8.00 og 16.00) på telefon 22 11 89 73 og mail cbman@slagelse.dk
Vejsgård Allé er organisatorisk en del af Enhed for Handicap i Slagelse Kommune. Du kan læse om os på Enhed for Handicaps hjemmeside.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
HDC - Vejsgård Alle 1, Vejsgaards Alle, 4241 Vemmelev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-05-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/fe7baeed-05fe-45c1-a339-0f57f6349fd9