BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Forsorgscenter Toften søger en daglig leder pr. 1. oktober 2023, til §110, §108 og §107 på Forsorgshjemmet Toften:
Er du en passioneret og rummelig leder? Glædes du ved høj faglighed og nytænkning? Anser andre dig som fagligt ledelseskompetent? Formår du at styrke og videreudvikle arbejds- fællesskaber og arbejdsglæde, og kan du inspirere mennesker til at træde ind i det ukendte? Har du modet til at træde ind i en organisation, hvor det er borgeren, der sætter opgaven, og opgaven, der sætter holdet? Kan du agere tydeligt i en værdibaseret virksomhed under KFUM´s Sociale Arbejde, hvor der er højt til loftet, og der arbejdes ud fra en etisk formuleret profil?
Smiler du nu? Er du blevet nysgerrig på, hvem og hvad Toften er? Så er det måske lige dig, vi leder efter….
Toften søger en leder, der har en social- eller sundhedsfaglig grunduddannelse f.eks. socialrådgiver, sygeplejerske eller pædagog. Stillingen er uden højeste arbejdstid, primært på hverdage i dagtimer. Du vil som daglig leder af §110 indgå på skift i bagvagtsordningen sammen med den daglige leder for Toftens udekørende og opsøgende teams.
Toften er en selvejende, socialpædagogisk virksomhed under KFUM´s Sociale Arbejde og har driftsoverenskomst med Slagelse Kommune. Alle borgere, vi samarbejder med, er mennesker i udsatte livssituationer, der har multiple problemstillinger og lever ofte en kaotisk tilværelse. Toften arbejder ud fra en recoveryorienteret tilgang med fokus på borgerens håb og drømme.
Du vil som leder blive ansvarlig for
- ledelse af Forsorgshjemmet Toften (§110, §108 og §107), faglig sparrings-agent for 13 -18 fastansatte medarbejdere fordelt på flere teams og et team løsvikarer.
- at koordinere, igangsætte, indgå i og fuldføre spændende samarbejder, projekter og prøvehandlinger på tværs i kommunen, med de forskellige teams, KFUM og øvrige aktører.
- at facilitere sparringsrum for medarbejderne
- at udføre ledelseskontrol og lave opfølgning på plan og mål- arbejde, APV mm. i samarbejde med medarbejderne
- håndtering af vagtplanlægning
- indgå i bagvagtsfunktion
- administrative opgaver, eks. dokumentation på personalesamtaler, procedurebeskrivelser, videreudvikle dokumentationsværktøjer, indsamle og bearbejde data – herunder statistik samt administrative opgaver ad hoc for forstander og den samlede virksomhed.
- i samarbejde med forstander at balancere økonomi og ressourcer.
- at indgå i praksisnære, borgerrelaterede opgaver, ved behov, herunder beboermøde.
Vi søger en ledelseskollega der:
- Kan arbejde og udvikle sig i en flad struktur og ser det som en force, at forstanderen er tæt på.
- Formår at inddrage sin leder som sparringspartner i daglig praksis og informere om ”rigets tilstand”, så forstanderen er ”klædt på” til, i et strategisk perspektiv, at håndtere den samlede virksomheds mission, vision og økonomi.
- Er nysgerrig, har tillid til sine omgivelser, let til smil og ønsker at indgå i konstruktive refleksioner i forhold til egen-udvikling med sin leder, herunder modet til også at vende ”spejlet mod sig selv”.
- Formår at finde balancen mellem medinddragelse, sparring og ledelsesret.
- Har overblik over sine opgaver, kan prioritere, arbejde struktureret, følger opgaver rettidigt til dørs og er autentisk og tydelig i sin ledelsesstil.
- Er arbejdsom, seriøs og ærekær i arbejdet.
- Formår at have mange bolde i luften, navigere i forandringsprocesser og kan håndtere uforudsigelige og tilspidsede situationer, samtidig med der udvises stabilitet og ro.
- Har kendskab til målgruppen eller til målgrupper med særlige behov.
- Har ledelseserfaring samt relevant efter- / videreuddannelse inden for ledelsesfeltet.
- Har kørekort.
Vi tilbyder:
En socialpædagogisk arbejdsplads under KFUM Sociale Arbejde, med højt til loftet. En arbejdsplads, med en håndfuld fantastiske borgere, der krydrer hverdagen forskelligartet. En arbejdsplads hvor dygtige medarbejdere, for hvem et højt refleksionsniveau og faglighed er essentielt, og et dynamisk og nytænkende ledelsesteam ser frem til at møde DIG.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger
om stillingen på
- telefon 22 89 40 98 ved Forstander Karen-Marie Heltoft
- eller på Forsorgscenter Toftens hjemmeside (Nyt vindue)
Ansøgning med dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse sendes via Slagelse kommunes hjemmeside og uploades elektronisk.
Ansøgningen
- skal være os i hænde senest torsdag den 17. august 2023.
Forventet tiltrædelse 1. oktober 2023. Samtaler finder sted fredag den 25. august 2023, evt. anden samtale runde tirsdag den 29. august 2023.
Samtaler foregår på Holbækvej 16 i Slagelse. Ansøgning og bilag gemmes højst 14 dage, efter der er udvalgt en ny leder, hvorefter alle oplysninger slettes.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Slagelse Kommune, Holbækvej 16, 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1519&ERId=83221
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5863250