IT-supporter til Command and Control Sektionen (G6) i stab 2. Brigade

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du arbejde selvstændigt i et hold af engagerede kollegaer og er du uddannet IT-supporter?
Har du gode faglige kompetencer og er imødekommende og hjælpsom?
Så kan vi tilbyde en stilling der indeholder spændende udfordringer inden for opstilling, konfigurering og vedligeholdelse af operative IT-systemer.

Om os

2. Brigades enheder består af opklaringsbataljonen på Bornholm, den lette infanteribataljon i Haderslev, panserbataljonen og uddannelsesbataljonen i Holstebro samt uddannelsesbataljonen i Slagelse. Derved har vi opgaver inden for rammerne af både Hærens Basisuddannelse, Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse og Stående Reaktionsstyrke, og er samtidig ansvarlig for teknisk og taktisk udvikling inden for de tre kapacitetsområder: Opklaring, kampvogne og let infanteri.

Brigadestaben skal kunne opstilles som et hovedkvarter, med hele eller dele af staben, der kan indgå i internationale operationer eller nationale opgaver. Vi er endvidere overordnet ansvarlige for uddannelse af enheder til nationale og internationale operationer. Det betyder bl.a., at brigaden er ansvarlig for den indsættelsesspecifikke uddannelse, der gennemføres forud for deployering til en række missioner.

Om Command and Control sektionen (G6)
G6 sektionen er en operativ IT sektion og indgår som en del af brigadestaben. Sektionen er en specialist enhed og består af en chef (kaptajn, PT ubesat) en IT-/GISBM/KRYKUST (seniorsergent), en IT-BM (sergent) en IT-tekniker (korporal) og en IT-supporter (overkonstabel-1).

Vores kerneopgave er konfiguration, opsætning, drift og supervisering af Brigadens operative IT systemer. Derudover løser sektionen alle IT relaterede opgaver for brigadestaben og støtter brigadens dispositionsenheder med konfiguration af deres Command and Control systemer.

Sektionen er meget engageret i udviklingen og optimering af kerneapplikationen, Sitaware Headquarters, for herved bedst muligt at understøtte brigadestabens operative planlægning og føring.

Vi har en høj faglig stolthed og søger kontinuerligt at vedligeholde vores egne kvalifikationer. Ligesom vi bestræber os på hele tiden at yde den bedst mulige service og support til vores operative brugere, både i garnisonen og under eksterne aktiviteter.

Om stillingen

Du skal virke som IT-supporter og kunne indgå i et professionelt team med stor faglighed.

Du vil i samarbejde med sektionens øvrige medarbejde, være med til at drive brigadens forskellige operative IT systemer. Du skal yde support til brigadestaben, både på FIIN og brigadens operative systemer.

Du skal på sigt overtage ansvaret for driften brigadens SharePoint, både på FIIN og brigadens operative systemer.

Desuden støtter du med løsning af de ad hoc opgaver, der til tider opstår internt i sektionen såvel som i brigadestab og ved brigadens øverste ledelse.

Der vil forekomme øvelser i ind- og udland af korter og længere perioder. Du kan endvidere forvente som en naturlig del af tjenesten, at skulle vedligeholde dine grundlæggende militære færdigheder og fysisk form.

Om dig

Du skal have gennemført Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse (HRU) eller Cyberværnepligt, samt have erhvervet B-kørekort.

Du er uddannet og/eller har erfaring inden for IT. Dette kan være uddannelse som IT-supporter eller lignede.

Du skal være god til at samarbejde, samt have en professionel indstilling til opgaveløsninger og være fleksibelt indstillet både hvad angår arbejdstider og skiftende vilkår og kriterier for opgaveløsninger.

Ønskelige erfaringer:
• Har tidligere arbejdet med CISCO-produkter.
• Har arbejdet med Microsoft SharePoint.
• Har kenskab til SitaWare HQ.
• Har erhvervet C-kørekort.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Faglært basisløn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Slagelse.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos seniorsergent Christian Haugaard, fg. chef for G6 ved 2. Brigade (2BDE-G6-02) på telefon 72 83 30 62.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail fps-mes@mil.dk eller telefon 72 81 96 96.

Ansøgningsfristen er den 10. september 2023. Der gennemføres ansættelsessamtaler i uge 37 efter nærmere aftale. Stillingen er til umiddelbar besættelse.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om forsvaret på www.forsvaret.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Antvorskov Kaserne, Charlottedal Alle 4, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=185088&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5892723

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet