BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Center for Børn og Unge i Slagelse Kommune søger juridisk socialrådgiver/formidler, fuldmægtig eller specialkonsulent med erfaring fra det specialiserede børne- og ungeområde
Vi søger en juridisk socialrådgiver/formidler, fuldmægtig eller specialkonsulent med erfaring fra det specialiserede børne- og ungeområde. Som juridisk konsulent i centeret får du en central rolle i det igangsatte arbejde med at implementere Barnets lov samt at understøtte de høje ambitioner vi har for området.
Vi er optaget af de bagvedliggende intentioner i den lovgivning vi udmønter, og optaget af at sikre læring og vidensdeling til brug for en styrket socialfaglig praksis - hvilket er med til at give et spændende og udviklende arbejdsmiljø. Som juridisk konsulent i Børn og Unge skal du understøtte den allerede igangsatte udvikling, og samtidig understøtte de juridiske opgaver i centeret sammen med centerets kompetente juridiske studentermedhjælper. Vi ønsker at stå på et fælles menneskesyn, som afspejler vores børn og unges selvstændige retsstatus og ret til at blive mødt og hjulpet respektfuldt, ligeværdigt og ud fra en ressourceorienteret tilgang. Det betyder bl.a. at vi er optaget af at se og forstå barnets og den unges perspektiv, ønsker og behov og at lovgivningen skaber rammen om borgerens retssikkerhed. Vi er ambitiøse, går nye veje i vores faglige tilgange og sammensætter indsatser ud fra et hensyn til barnet og den unge - dette med stor effekt.
Opgaverne indenfor det juridiske spektrum relaterer sig primært til serviceloven, offentlighedsloven og forvaltningsloven, men der vil også forekomme opgaver inden for andre områder, hvor det forventes at du har en nysgerrig og opsøgende tilgang, og ved behov henter sparring ved kommunens øvrige jurister, netværker mv. Ud over dine juridiske kompetencer er det væsentligt, at du har flair for en ligeværdig og anerkendende dialog med centerets øvrige medarbejdere, og kan formidle svar og løsninger på en let tilgængelig måde.
Centerstruktur og ledelsesreference
Center for Børn og Unge består af ca. 300 medarbejdere og ledere fordelt i Afd. Børn og Familie, Ungeenheden, fire Familiehuse og to døgninstitutioner. Centeret leverer myndighedssagsbehandling, vejledning og målrettede indsatser til målgruppen 0-30 år inden for de forskellige social- og beskæftigelsesrettede lovgivninger. Afledt af den faglige retning der er sat for området samt den ledelsesmæssige og politiske prioritering, er det et center i vækst og udvikling.
Organisatorisk vil du blive forankret i stabsfunktionen i Team administration og udvikling med direkte reference til Børne- og ungechefen.
I centeret går vi ikke på kompromis med vores værdier, hvor bl.a. anerkendelse og ordentlighed er styrende for vores samarbejde, både internt og med vores borgere. I lederteamet er vi optaget af at sætte faglig retning på tværs af hele centeret - dette med understøttelse af Team adm. og udvikling, således der sikres et fælles mindset, styring og synergi i opgaveløsningen. Du vil hurtigt erfare, at teamet og centeret består af dygtige, erfarne og ambitiøse ledere og medarbejdere, som ud over fagligt fokus, også bidrager med en positiv og humoristisk stemning, hvilket letter tilgangen i en ellers krævende opgave på børne- og ungeområdet.
Faglig retning og udvikling
Børn og Unge er et udviklings- og læringsorienteret center, hvor der er fokus på aktuel bedste viden og på at sikre mere helhedsorienterede og koordinerede indsatser i tæt samspil med myndighed, indsatser, almenområdet og civile aktører. Vi er optaget af barnets og den unges ønsker, håb og drømme ud fra et hverdagslivsperspektiv, og hvordan disse kan motivere og understøtte udviklingen og en varig forandring.
Supplerende til implementering af Barnets lov, igangsættes der i efteråret 2023 et ambitiøst og målrettet udviklingsforløb på tværs af hele centeret, hvor fokus bliver at styrke et fælles mindset, metoder og tilgange, så vi i endnu højere grad lykkedes med at understøtte udviklingsprocesser, blivende fællesskaber og forandringer for vores børn og unge.
Dine centrale opgaver bliver:
- Understøtte den igangsatte udvikling og implementering af Barnets lov
- Juridisk rådgivning og sparring for ledere og medarbejdere på børne- og ungeområdet
- Løsning af konkrete juridiske opgaver af meget forskellig karakter
- Tovholder for klagebehandlingen i myndighedsafdelingen, herunder tværgående samarbejde med kommunens borgerrådgivere og centrale ledelsessekretariat om fx borgmesterklager mv.
- Håndtering af mellemkommunal refusion
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet cand.jur. eller socialrådgiver/socialformidler med en juridisk overbygning
- Har et anerkendende og ressourceorienteret syn på vores borgere
- Har gode kommunikative kompetencer
- Har forståelse for arbejdet i en politisk organisation
- Kan sætte dig hurtigt ind i nye problemstillinger og lovgivning
- Er servicemindet, fleksibel og løsningsorienteret
- Kan arbejde selvstændigt
- Påskønner kollegial sparring
- Er åben som person og bidrager til et godt arbejdsfællesskab.
Om os:
Fysisk vil du få arbejdsplads i Slagelse centrum. Der er mange der pendler, og kommer du med tog, tager det under 1 time fra København H og ca. en halv time fra Odense. Er du i bil skal Storebæltsbroen ikke afholde dig fra at søge, da udgiften stort set dækkes af skattefradraget.
Slagelse Kommune er med sine ca. 80.000 indbyggere en stor kommune, hvor der både er ”højt til loftet”, masser af udfordringer og spændende projekter.
Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er fuld tid. Løn og ansættelse vil ske i henhold til gældende overenskomst.
Forventet tiltrædelse er hurtigst mulig og senest den 1. oktober 2023.
Frist/Ansøgning
Den skal være os i hænde senest
- 21. august 2023.
Rekrutteringsprocessen
Invitation til samtale vil blive sendt til tirsdag den 22. august 2023 til den mail du har opgivet ved ansøgning.
Samtaler afholdes den 23. august 2023 i tidsrummet 9.00-14.00.
Flere oplysninger
Ønsker du at høre nærmere, er du velkommen til at rette henvendelse til
- Chef for Børn og Unge Rikke Kvistgaard Laursen, telefon 29 40 65 92 / mail: rilab@slagelse.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Slagelse Kommune, Torvegade 24, 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1519&ERId=83741
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5880928