BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Motiveres du af spændende opgaver i en travl hverdag i en alsidig virksomhed? Brænder du for kvalitetsledelse, og har du styr på ISO 9001:2015? Så er det måske dig, vi søger som Kvalitetskoordinator ved Vedligeholdelsesområde Korsør.
Stillingen er slået op både militært og civilt.
Om os
Vedligeholdelsesområde Korsør er en del af Vedligeholdelsesafdeling MARITIM, som også består af Vedligeholdelsesområde Frederikshavn og Planlægningssektionen i Brabrand. Samlet set er vi en del af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, som er en niveau 2 myndighed i forsvaret. Vedligeholdelsesområde Korsør har ca. 180 medarbejdere, hvoraf der er ca. 30 medarbejdere på vores tre filialværksteder i Frederikshavn.
Vedligeholdelsesområde Korsør varetager primært spændende opgaver indenfor maritim vedligeholdelse og reparationer af Søværnets enheder inden for stort set alle fagområder. Faktuelt har vi 4 værksteder opdelt i specialer inden for våben- og elektronik samt skrog og platformsrelaterede opgaver. Derudover gennemfører vi også specialiserede fremstillings- og vedligeholdelsesopgaver for Hæren og Flyvevåbenet.
Som arbejdsplads har vi fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø og arbejder målrettet med fokus på gode relationer internt og eksternt. Dette sker med baggrund i Fælles Mål, Fælles Viden og Gensidig Respekt. Det kræver nysgerrighed og indsigt på tværs; accept af hinandens vilkår og kendskab til sig selv.
Som ansat hos os får du rig mulighed for udvikling og indflydelse på dit daglige virke i en spændende hverdag, hvor nye opgaver opstår og eksisterende vil blive udvidet. Dine arbejdsforhold er baseret på et tillidsforhold mellem dig og vedligeholdelsesområdets ledelse, hvor rammerne generelt er frie med mulighed for aftaler i en gensidig dialog. Enkelte hjemmearbejdsdage kan aftales, men generelt er det forventningen, at du møder ind på arbejdspladsen, da stillingens indhold kræver tilstedeværelse.
Om stillingen
Som kvalitetskoordinator vil du, med direkte reference til Chefen for Vedligeholdelsesområde Korsør, få til opgave at sørge for, at alle værkstederne i Vedligeholdelsesområde Korsør kan bibeholde ISO certificeringen på kvalitetsområdet. Pt. er vi certificeret til ISO 9001:2015 indenfor kvalitetsledelse og ISO 45001 indenfor arbejdsmiljøledelse.
Jobbet indeholder selvstændig sagsbehandling med gode muligheder for sparring med de øvrige Kvalitetskoordinatorer i Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste. Du vil blive en del af et auditerings-team, som har til opgave at udføre den interne auditering på værkstederne ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste samt opfølgning på eksterne auditeringer. Der må påregnes indlands rejseaktivitet i forbindelse med stillingen. Sagsbehandling på sektionens andre sagsområder, såsom miljø, arbejdsmiljø, informationssikkerhed mm. vil kunne forekomme.
Du vil komme til at udføre jobbet i tæt relation med vedligeholdelsesområdets ledelsesteam og medarbejdere på værkstedet.
Der er ved vedligeholdelsesområdet også ansat en arbejdsmiljørådgiver, som du vil komme til indgå i team med.
Du vil skulle deltage i uddannelser og forums inden for området.
Om dig
Vi forestiller os, du har en del erfaring med kvalitetsarbejde, gerne fra en produktionsvirksomhed og praktisk erfaring med ISO certificering. Det er en fordel, hvis du har en håndværksmæssig baggrund med svendebrev, suppleret med en relevant efteruddannelse på niveau 5, men ikke et krav. Du kan også være uddannet Ingeniør. Det er en fordel, hvis du er uddannet ”Lead Auditor” på ISO 9001, men ikke et krav.
Som person er du engageret forretningsorienteret, fleksibel og med masser af ”drive”. Du tror på, at relationer og samarbejde skaber de bedste løsninger. Du formår at bevare overblikket og trives med varierende arbejdsopgaver, hvor fornyelse og kvalitet er i centrum.
Du arbejder godt både i teams og selvstændigt og er imødekommende. Du er struktureret med sans for detaljens betydning, besidder stærke kommunikative evner og formulerer dig tydeligt og præcist, både mundtligt og skriftligt.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til Forsvaret, evt. fra nuværende eller tidligere tjeneste.
Det er et krav, at du har et gyldigt kørekort til kat. B.
Ansættelsesvilkår
Som civil ansættes og aflønnes du i henhold til den til enhver tid gældende relevant overenskomst. Derudover har du mulighed for at forhandle et tillæg afhængig af dine kvalifikationer og erfaring. Hertil kommer arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som militær besættes stillingen efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
For militære ansøgere:
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i sin ansøgning.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfatter af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Vedligeholdelsesområde Korsør, orlogskaptajn Mads Seidler på telefon 7282 2501.
Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Mia Nordbeck Carlsson, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 728 19937 eller mail: fps-mnc@mil.dk
Ansøgningsfristen er den 25. august 2023. Samtaler afholdes løbende. Ansættelse pr. 1. oktober 2023 eller efter aftale.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Korsør, Sylowsvej 8N, 4220 Korsør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184657&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5879443