Næstkommanderende deling ved 1. Mobiliseringsbasisuddannelseskompagni

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for felttjeneste, at føre og uddanne soldater, kan du støtte delingsføreren og trives du i et dynamisk og afvekslende arbejdsmiljø?

Om os

Vi er et infanterikompagni, der uddanner fagligt dygtige infanterister og udvikler handlekraftige førere i et praksisnært og operativt miljø.

Kompagniets kerneopgave er uddannelsen af mobiliseringsenheder til kampbataljonerne ved 1. Brigade i rammen af Hærens mobiliseringsværnepligt (HBU 8, 8 måneders værnepligt).
Uddannelsen tager afsæt i dele af basis- og reaktionsstyrkeuddannelsen med tyngde i enhedsuddannelse på delingsniveauet i rammen af kompagniet. HBU 8 er et solidt fundament til at uddanne robuste infanterister og førere.

Vi prioriterer fastholdelse og udvikling af den enkelte soldat højt. Gennem en kontinuerlig og målrettet kompetenceudvikling i funktionen, sikrer vi uddannelse med et højt fagligt niveau og en motiverende hverdag.

Opgaver løses ved en fælles indsats på tværs af niveauer og funktioner. Opgaver anvises konkret med et formål og en målsætning, men der højt til loftet og metodefrihed i vejen frem mod målet.

Der hersker en uformel omgangstone og inkluderende ledelsesstil ved kompagniet, hvor autoritet skabes gennem faglighed og gensidig respekt på tværs af funktionsniveau.

Vi tror på, at det udvikler selvstændige, initiativrige og handlekraftige soldater.

Om stillingen

Som næstkommanderende, vil du være stedfortræder for delingsføreren og rede til at overtage kommandoen ved delingsførerens fravær. Som fører skal du planlægge og gennemføre dele af delingens forudsætningsskabende taktiske aktiviteter f.eks. beredskabsområde og march. Du bistår delingsføreren i forberedelse og gennemførelse af operationer, samt leder delingens logistiske tjeneste.

Du vil forestå dele af kontrolvirksomheden og vedligeholdelsestjenesten således, at delingen og materiellet er vedligeholdt og funktionsdygtigt. Du har stor indflydelse på soldaternes holdning og et medansvar for at opretholde delingens moral og disciplin.

Som næstkommanderende deling vil du desuden have ansvar for at rådgive og vejlede gruppeførerne, og bidrage med din erfaring i gruppeførernes udvikling.

Som faglærer har du ansvaret for at tilrettelægge uddannelsesaktiviteter i overensstemmelse med læringsplaner og uddannelsesbeskrivelser.

Der vil være gode muligheder for kompetenceudvikling og efteruddannelse i stillingen.

Om dig

Du er oversergent eller erfaren sergent afklaret til udnævnelse til oversergent. Du har en tilfredsstillende tjeneste bag dig som gruppefører, gerne ved en mekaniseret- eller panserinfanterideling.

Du er fagligt velfunderet og stræber efter at levere det bedst mulige resultat. Du ved, at dit veludførte arbejde betyder, at kompagniet får de bedste muligheder for en optimal opgaveløsning. Du er initiativrig og formår, at udnytte tjenestens rammer og din tid bedst muligt. Du er fleksibel, omstillingsparat og handler når du møder udfordringer.

Du arbejder selvstændigt og struktureret med flere opgaven ad gangen, og du evner at holde overblikket i stressede situationer.
Du er en rollemodel for dine omgivelser og formår, at støtte yngre kollegaer og kompagniets værnepligtige med ordentlighed og gensidig respekt.
Vigtigst af alt er, at du besidder viljen og evnen til, at udvikle dig fagligt og personligt.

Det er et krav, at du har kørekort kategori B.

Det er ønskeligt at du er omskolet til alle infanterigruppens våben.

Du må gerne tidligere have forrettet tjeneste i internationale operationer, eller gjort tjeneste i et af Hærens SRS-kompagnier.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til oversergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være på Gardehusarkasernen i Slagelse

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kompagnichef KN Peter Stensvig telefon 2482 5808 eller på mail GHR-5B-100A@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 75 eller på mail FPS-SHA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 14. august 2023 og samtaler forventes afholdt i forlængelse af fristens udløb. Stillingen er til besættelse 1. oktober 2023, eller snarest muligt derefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM GARDEHUSARREGIMENTET
Gardehusarregimentet er et moderne kamptropsregiment med enheder i både Slagelse og Rønne. På Gardehusarkasernen i Slagelse har regimentet I Panserinfanteribataljon, som består af fast personel i stående reaktionsstyrke, og V Uddannelsesbataljon, herunder Gardehusarregimentets Hesteskadron, som primært uddanner værnepligtige. På Almegårds Kaserne i Rønne har III Opklaringsbataljon, som indeholder både stående styrke og en uddannelsesenhed for værnepligtige, hjemme.

Hverdagen ved regimentet er i stor udstrækning styret af uddannelse og forberedelse til indsættelse både internationalt og nationalt samt at yde støtte til både enheder, enkeltpersoner og pårørende. For Gardehusarregimentet er det ligeledes en spændende og udfordrende opgave at eskortere og stille æreskommandoer for Hendes Majestæt Dronningen, når dette ønskes. Den beredne ceremonielle opgave løses primært af Hesteskadronen og dens 75 heste, men også personel ved de tre husarbataljoner har mulighed for at blive indsat i forbindelse i regimentets Hoftjeneste.

Husaren i dag står således over for en række spændende opgaver; både i form af national og international tjeneste, som kræver et højt uddannelsesniveau samt Hoftjeneste, som ligeledes stiller store krav til professionalisme, engagement og grundighed.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Antvorskov Kaserne, Charlottedal Alle 4, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184283&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5864490

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet