Operationsbefalingsmand til Planlægningssektionen ved Stab 2. Brigade

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du et ønske om en stilling, hvor der er et godt udviklingspotentiale frem mod næste stilling og samtidig have god balance mellem drift, operative opgaver og familie? Så søger planlægningssektionen (G5) en motiveret kollega til stillingen som operationsbefalingsmand.

Om os

2. Brigades enheder består af opklaringsbataljonen på Bornholm, den lette infanteribataljon i Haderslev, panserbataljonen og uddannelsesbataljonen i Holstebro samt uddannelsesbataljonen i Slagelse. Derved har vi opgaver inden for rammerne af både Hærens Basisuddannelse, Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse og Stående Reaktionsstyrke, og er samtidig ansvarlig for teknisk og taktisk udvikling inden for de tre kapacitetsområder: opklaring, kampvogne og let infanteri.

Brigadestaben skal kunne opstilles som et hovedkvarter, med hele eller dele af staben, der kan indgå i internationale operationer eller nationale opgaver. Vi er endvidere overordnet ansvarlige for uddannelse af enheder til nationale og internationale operationer. Det betyder bl.a., at brigaden er ansvarlig for den indsættelsesspecifikke uddannelse, der gennemføres forud for deployering til en række missioner.

Planlægningssektionens faste del består af en chef (major - kaptajn på uddannelsesaftale), en næstkommanderende (kaptajn), to operationsofficerer (kaptajner), en operationsbefalingsmand (seniorsergent) og en stabshjælper (korporal). Sektionen har samtidigt en reserviststruktur, der spejler den faste del, samt indeholder yderligere en sagsbehandler (kaptajn) og fem stabshjælpere (Konstabelgruppen).

Sektionen udfører blandt andet opgaver inden for følgende områder: Operationsplanlægning i det fulde opgavespektrum i relation til brigadens indsættelser på øvelser eller i rammen af nationale operationer. I 2024 deltager brigaden i Multinational Division North (MNDN) træningscyklus, hvilket blandt andet indebærer deltagelse i øvelserne KNIGHT EXECUTER (en MAPEX - brigade stabsarbejde for plancenteret) og KNIGHT NAMEJS (en CPX – øvelse for operations- og planlægningscenter).

I det daglige gennemføres udarbejdelse af brigadens årsbefaling, som former brigadens udvikling. Planlægning og udformning af direktiver for langsigtet uddannelsesvirksomhed og samarbejde i brigaden. Tværgående aktivitetsplanlægning og -opfølgning samt ressourcetildeling.

Geografisk er 2. Brigades hovedkvarter placeret på Gardehusarkasernen i Slagelse.

Om stillingen

Tjenesten ved planlægningssektionen giver mulighed for personlig udvikling og varierende tjeneste. Dagligdagen er præget af et godt arbejdsmiljø og et tæt samarbejde, hvor vi hjælper hinanden med at skabe plads til de individuelle spidsbelastningsperioder, der opstår fra tid til anden.

Balancen mellem arbejdsliv og privatliv er vigtig for sektionen, og vi lægger vægt på en gensidig fleksibel tilgang til tjenesten, hvor der er mulighed for en god work/life-balance, samt muligheden for fx at læse Militær Akademi Uddannelse, føringskursus eller anden relevant uddannelse. Du vil derfor i høj grad få indflydelse på din dagligdag og herigennem mulighed for at sætte dit eget præg på opgaveløsningen og tilstedeværelse.

Stillingen som operationsbefalingsmand giver dig mulighed for, at styrke din operative profil samt virke som sagsbehandler i en niveau III myndighed.

Der vil være mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt gennem brigadens egne studie-perioder, uddannelser, øvelser og kollegial sparring. Der vil endvidere være mulighed for at deltage i relevant kursusvirksomhed, som vil kunne understøtte din udvikling.

Du har samtidigt stor indflydelse på løsningen af dine pålagte opgaver og derigennem mulighed for at skabe dig en fleksibel hverdag, herunder er der mulighed for at forme din egen opgaveportefølje i forhold til dine interesser og evner.

I dit operative virke er du ansvarlig for driften af brigadens planlægningscenter og indgår derved i et tæt samarbejde med den øvrige brigadestab. Du er en bærende del af brigadens information management cell (IMC), der håndterer kommunikation ind og ud af brigadehovedkvarteret og medvirker samtidigt til udviklingen af procedurer på dette område.

Du støtter desuden lejlighedsvist brigadens mission planning teams med gennemførelsen, af den indsættelsesspecifikke uddannelse, der skaber forudsætningen for enhedernes udsendelse i mission.

Som operationsbefalingsmand i det daglige forestår du koordinationen vedrørende opgaver, der kræver personelafgivelser fra brigaden. Herved får du en omfattende kontakt til Hærens øvrige myndigheder og Forsvarets styrelser. Du vil have et tæt samarbejde med Brigadebefalingsmanden og officerskorpset i 2. Brigade.

Du deltager i sektionens tilrettelæggelse og gennemførelse af egne øvelsesaktiviteter og støtter sektionens daglige drift gennem løsning af de ad hoc opgaver, der til tider opstår og derved giver mulighed for en varieret hverdag.

Om dig

Du er seniorsergent fra Hæren med erfaring fra Hærens stående enheder og har appetit på at arbejde i en brigadestab med en bred vifte af opgaver. Du har gjort tjeneste på bataljonsniveau ved kamptropperne, i andre højere stabe eller på distriktsniveau i Hjemmeværnet.
Er du oversergent og opfylder kravene for udnævnelse, herunder er optaget på eller afklaret til den Militære Akademiuddannelse (MAU), vil der være mulighed for at indgå en udviklingskontrakt.

Du er fagligt velfunderet og tager initiativ og ansvar for dine ansvarsområder, da du ofte kommer til at løse selvstændige opgaver med en høj grad af frihed til opgaveløsningen.
Du er helhedsorienteret og besidder gode samarbejds- og kommunikationsevner og kan indgå i arbejdsmiljø med en uformel omgangstone.

Dine gode relationelle færdigheder gør det nemt for dig at indgå i skiftende samarbejdsrelationer, hvor du trives med at få opgaver og ansvar ud fra dine evner og kompetencer og du arbejder opsøgende og koordinerende i forhold til dine arbejdsområder.

Det en fordel, at du kan anvende DeMars og desuden har kendskab til eMTEP og C2IS. Du kan formulere dig på militært engelsk, såvel mundtligt som skriftligt.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen, eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt, der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Slagelse.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING:
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos kaptajn Henrik Cederbye, chef for Planlægningssektionen ved 2. Brigade (2BDE-G5-01) på telefon 72 83 30 51.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail fps-mes@mil.dk eller telefon 72 81 96 96.

Ansøgningsfristen er den 11. juni 2023. Der gennemføres ansættelsessamtaler i uge 24-25 efter nærmere aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Antvorskov Kaserne, Charlottedal Alle 4, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183217&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834860

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet