Skarp profil søges som Staff Officer Coordination til G5 ved NATO Multinational Division North i Slagelse (Genopslag)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en ambitiøs kaptajn, der ønsker erfaring med skarp operativ planlægning på det højeste taktiske niveau i Danmark? Lyder det spændende med et arbejde, hvor opgaven er højaktuel, vigtig og relevant, samt bidrager direkte til NATOs samlede afskrækkelse af en konkret trussel fra øst?

Kan du svare ja på ovenstående, så er denne stilling den helt rigtige til dig!

Om os

Multinational Division North (MNDN) er et operativt divisionshovedkvarter med afskrækkelses- og forsvarsprofil i NATOs styrkestruktur med en permanent tilstedeværelse i Letland. I fredstid er hovedkvarteret beliggende i Riga(Letland) og i Slagelse.
MND N er underlagt i operativ kontrol af Multinational Corps Northeast i Stettin.

MND North er en taktisk landmilitær føringskapacitet, der i fredstid gennemfører operativ planlægning og koordination af hærstyrker i Letland. I tilfælde af krise og konflikt kan hovedkvarteret føre landmilitære styrker inden for det fulde opgavespektrum.

MND North hovedopgave er i fredstid at forestå den operative planlægning og forberedelse, der sikrer evnen til at kunne løse opgaven i krise og krig. Derudover har hovedkvarteret en vigtig opgave med at forestå uddannelse af primært danske og lettiske brigadehovedkvarterer. Divisionen skal desuden gennemføre den øvelses-irksomhed, der sikrer landmilitære styrkers evne til at gennemføre taktiske aktiviteter i regionen, inkl. integration af enheder fra enhanced Forward Presence (eFP).

Endvidere skal divisionen kunne indhente og forestå den nødvendige rapportering til foresat NATO styrkestruktur og opretholde et situationsbillede i ansvarsområdet

Herudover bidrager MND North til udvikling af den danske og lettiske hær inden for bl.a. studie- og udviklingsvirksomhed, doktrinområdet og de funktionelle specialer på troppeenhedsniveauet.


Om stillingen

I G5 kommer du til at være en del af et spændende internationalt hold, hvor samarbejde, initiativ og en operativ analytisk tilgang er centrale elementer. G5 er fordelt på de to geografiske dele af hovedkvarteret, og vi består af officerer og befalingsmænd fra en række lande. Du vil blive en del af det operative planlægningsteam, der er placeret i Slagelse.

I fredstid vil dine opgaver blandt andet omfatte støtte til skarp operativ planlægning, herunder intern og ekstern koordination relateret til udarbejdelsen af planlægningsprodukter og den operative plan. G5 ved divisionen er som i de fleste andre operative stabe ”maskinrummet” i hovedkvarteret, og du vil med dit operative mindset være med til at drive de mange operative planlægningsprocesser, der ofte gennemføres parallelt i hovedkvarteret.

I krise, konflikt og på øvelser vil du indgå som Staff Officer Coordination i det ene af to planlægningshold i divisionens planlægningscenter (G5). G5s kerneopgave er at planlægge divisionens operationer i rammen af chefens hensigt. I denne sammenhæng relaterer dine opgaver sig primært til at koordinere med divisionens naboer og foresatte myndigheder på vegne af planlægningsholdet. Derudover vil du, på vegne af lederen af planlægningsholdet, sørge for, at holdets medlemmer leverer deres produkter til tiden og i det befalede format. Du vil stå for udformningen af den operative synkroniseringsmatrix, hvorfor du under hele planlægningen vil skulle have et godt overblik over planlægningsprocessen og de forskellige specialers input dertil.

Du vil som Staff Officer Coordination koordinere på tværs i divisionen, samt med eksterne samarbejdspartnere rundt omkring i NATO, hvorfor du gennem din opgaveløsning vil opbygge et godt kendskab til NATOs struktur og processer.

Du vil blive en del af et team, hvor opgaverne er centrale for den samlede divisions virke. Med dette fokus følger, at der ofte kan være travlt, men det betyder også, at der er gode muligheder for at ”sætte sit aftryk” og føle, at man bidrager substantielt til divisionens vigtige opgave i rammen af NATO.

For de fleste vil arbejdet i et multinationalt divisionshovedkvarter være nyt, men så længe du har viljen til at lære og synes, at det er spændende at arbejde med militære operationer, vil du få en unik mulighed for at udvikle dig fagligt såvel som personligt.

I forbindelse med stillingen vil der være rejsevirksomhed til den østlige del af hovedkvarteret i Letland, i resten af operationsområdet samt til andre samarbejdsparter i NATO.


Om dig

Du er kaptajn og har gennemført Føringskursus for kaptajner (eller tilsvarende). Hvis du er premierløjtnant vil din ansættelse og aflønning ske i henhold til reglerne for funktion i højere stilling. Udnævnelse og overgang til varig ansættelse som kaptajnløjtnant/kaptajn kan finde sted, når uddannelseskravet er opfyldt. Det er en fordel, hvis du har erfaring med taktisk planlægning, eksempelvis ved en bataljons- eller brigadestab, men det er ikke et krav. Evnen og viljen til at lære er vigtigere end din tidligere erfaring med taktisk planlægning i en operativ stab. Hvis du har flair for analyse og syntese – herunder evnen til at koble opgaven og de situationsdannende faktorer sammen til mulige løsninger – så har du fat i den lange ende.

Er du en ambitiøs officer, vil du erfare, at divisionen er et sted med god mulighed for at udvikle sig som operativt tænkende officer – samt udvikle et bredt operativt netværk både i et dansk og multinationalt perspektiv. Det skal bemærkes, at tjenesten i PLANC ved MND N giver dig et godt grundlag og muligheder for optagelse på og gennemførsel af Operations- og Føringsuddannelsen eller lignende ækvivalerende uddannelser.

Din regimentsbaggrund er mindre relevant for stillingen. Vi har fokus på dine evner til at planlægge og koordinere i et multinationalt og operativt miljø.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Hvis du allerede er ansat som tjenestemand i Forsvaret inden for hovedfunktionsniveauet (sekondløjtnant til og med major/orlogskaptajn), kan du vælge at bibeholde denne ansættelsesform. Du vil da fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte officerer i Forsvaret.

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT og kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Stillingen er med fast tjenestested i Slagelse.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte enten chefen for G5, OL Jacob Palmer Bjerborg på MNDN-G5-NK@MIL.DK eller tlf.: 4048 3612.
Alternativt lederen af Operational Planning Team 1, MJ Thomas Christensen på MNDN-G5-15@MIL.DK eller på tlf.: 2541 5988.

Har du spørgsmål til løn- eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte til HR-konsulent kaptajn Jesper Tang Sørensen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf.: 7281 9149.

Ansøgningsfrist er 6. aususgt 2023.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 32/33.

Stillingen er til besættelse 1. septemper 2023 eller snarest muligt derefter.

Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Antvorskov Kaserne, Charlottedal Alle 4, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184214&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5861954

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet