Slagelse Kommune springer bygningspræmiering over i 2026 efter nøje vurdering

Foto: Slagelse Kommune.
dato

Slagelse Kommune uddeler ikke bygningspræmiering i 2026 efter enstemmig beslutning fra bedømmelsesudvalget.

Formålet med Slagelse Kommunes bygningspræmiering er at sætte fokus på arkitektur og hædre projekter af særlig høj kvalitet, der løfter både land- og bymiljøer samt kan inspirere kommende byggerier.

I år har bedømmelsesudvalget modtaget fire forslag som mulige kandidater, herunder Søfartsstyrelsens nye domicil i Korsør, Vemmelev Skoles nye tilbygning og en renovering af et hus i Slagelse. Alle projekter besidder gode arkitektoniske kvaliteter.

Efter en samlet vurdering har bedømmelsesudvalget imidlertid besluttet, at ingen af de indstillede projekter i år skiller sig ud i en sådan grad, at de kan modtage bygningspræmieringen. Derfor vil prisen ikke blive uddelt i 2026.

Bedømmelsesudvalget ser frem mod næste års præmiering, hvor flere byggerier forventes at have opnået ibrugtagningstilladelse og dermed kan komme i betragtning til udmærkelsen.

Flere oplysninger kan fås ved at kontakte Planchef Darrin Bayliss på telefon 29 82 43 09.

https://www.slagelse.dk/da/nyheder/bygningspraemiering-uddeles-ikke-i-aar/

Kilde: Slagelse Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.
Mest læste artikler