BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Trives du med at kombinere praktiske og administrative opgaver? Har du styr på de administrative aspekter i DeMars ved forvaltning af Forsvarets køretøjer? Kan du holde orden i pudsekassen og mange bolde i luften samtidigt i en uforudsigelig hverdag med et stort ansvar og frie rammer? Er du den rette til at lede og fordele arbejdet i transportelementets værkstedsteam? Så er her chancen for at blive teamleder og garagemester ved transportelementet ved Flådestation Korsør.
Om os
Transportelementet indgår i Basesektionen, der står for den operative drift af Flådestation Korsør med transportopgaver, kørsel med mobilkraner og trucks, reparation, vedligehold og administration af køretøjer, arbejde med opgradering og anden vedligehold af Søværnets forskellige containeriserede systemer, bunkring af skibe, tankberedskab til Forsvarets helikoptere samt assistance med slæbebåde og andre fartøjer foruden støtte til kongeskibet og Kongehuset i København.
Transportelementet løser en bred vifte af opgaver på Flådestation Korsør og i hele landet i almindelighed. Visse opgaver foregår også i udlandet. Transportelementet råder over og anvender forskellige tunge og lette køretøjer til at løse opgaverne. Derudover løser et antal medarbejdere opgaver i forbindelse med opgradering, vedligehold og håndtering af Søværnets containeriserede systemer.
Ved behov støtter Basesektionen i lighed med resten af Flådestation Korsør periodevis med personel til Søværnets enheder samt logistiske teams til støtte for Søværnets skibe i Danmark og i udlandet.
Om stillingen
Du vil som teamleder og garagemester i værkstedsteamet som en af de primære opgaver have ansvar for at varte Søværnets køretøjer på hele Sjælland og Bornholm. Det vil blandt andet være at sørge for udskiftning, indhentning af tilbud på reparationer, serviceeftersyn, administration i DeMars og faglig rådgivning vedrørende køretøjer, herunder til Søværnskommandoen. Herudover deltager du i arbejdsgrupper og møder vedrørende køretøjer i Forsvaret. Ligeledes skal du være leder og ansvarlig fordeling af arbejdet i teamet.
Som teamleder er du ansvarlig for personeladministration af teamets tre medarbejdere i samarbejde med chefen for basesektionen og Søværnets Center for Administration..
Rejseaktivitet vil primært være i Danmark, dog kan udsendelse med vores Maritime Støtteelementer eller lignende forekomme, hvilket er med til at kombinere ”kontordagene” med praktik i felten. Tilsvarende kan du efter eget ønske og eskadrens behov udlånes til sejlads, når det giver mening.
Vi er indstillet på at give plads og rum til personlig udvikling og kurser, så du kan forbedre din kompetencer.
Du skal som befalingsmand i transportelementet kunne virke som stedfortræder for lederen af dette.
Om dig
Du er oversergent eller sergent i Søværnet på vej mod oversergent. Du har meget gerne en uddannelse som automekanikker, men vi kan også bruge et andet svendebrev som fx smed, maskinarbejder eller tilsvarende. Du skal have erfaring med DeMars, herunder værkstedsplanlægning. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra sejlende tjeneste. Alternativt har du erfaring med administration af køretøjer fra Hæren eller Flyvevåbnet og er villig til at skifte til Søværnet.
Som person er du god til at motivere andre. Med din anerkendende tilgang kan du skabe forståelse, vilje og accept for opgaverne hos dine medarbejdere.
Du er handlekraftig og har personlig autoritet til at træffe nødvendige og effektive beslutninger.
Du formår at disponere tid og ressourcer i forbindelse med din planlægning af opgaveløsningen.
Du har kørekort minimum til kategori B og C, og gerne flere.
Hvis du har en gymnasial uddannelse (STX, HHX, HTX eller HF), kan du senere som medarbejder i Søværnet søge ind på Søværnets løjtnantsuddannelse og blive officer i Søværnet. Læs mere om løjtnantsuddannelsen her (link: https://karriere.forsvaret.dk/uddannelse/soevaernet/lojtnant/)
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til oversergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Korsør.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte lederen af transportelementet SSG Lennart Holst, mail: 3e-kor-ldtpe, tlf.: 29628932 eller chefen for basesektionen OK Mads K. Sørensen, mail 3e-kor-chbss, tlf.: 30349113. For lokale lønforhold og arbejdsrammer, kontakt TR ME Anders Johnsen, mail 3e-kor-tpe13, tlf.: 30435278.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail FPS-BDY@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 2. juli 2023 og samtaler forventes afholdt uge 28. Stillingen er til besættelse 1. september 2023.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om 3. ESKADRE
3. Eskadre er en eskadre i Søværnet, som omfatter spændende og alsidige arbejdspladser, på sejlende enheder såvel som landtjenestesteder.
I 3. Eskadre får du ansvar og anerkendelse, samt stor mulighed for personlig og faglig udvikling.
Eskadrens opgaver omfatter sømilitære opgaver med særligt fokus på farvandene i og omkring Danmark, herunder myndighedsopgaver af permanent karakter samt civilt relaterede samfundsnyttige maritime opgaver.
3. Eskadre enheder løser Søværnets nationale opgaver 24/7/365.
Den største del af eskadrens enheder er beskæftiget med overvågning, suverænitetshåndhævelse, miljø- og transportopgaver samt søredning. Eskadrens enheder er desuden beskæftiget med uddannelse af officerselever.
Ud over de mange skibe er 3. Eskadre endvidere ansvarlig for drift af Flådestationerne Frederikshavn og Korsør, Kystredningstjenesten samt Søværnets Overvågningsenhed, med decentralt placerede enheder rundt om i landet.
3. Eskadre passer på Danmarks farvande – altid!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Flådestation Korsør, Sylowsvej 8, 4220 Korsør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183936&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5854895