BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for uddannelse og udviklingen af vores militære kernekompetencer? Er du fagligt stærk som uddanner inden for panser- og mekaniseret infanteri?
Kan du identificere udfordringer, skabe løsninger og omsætte dem til handling?
Om os
Fagansvaret for PNINF & MEKINF varetages af S7. Vores sektion består af et stærkt team på 15 mand, som samlet set dækker de to enhedstyper og CV9035DK som platform. Sektionen er geografisk opdelt og fordelt på Antvorskov, Holstebro og Høvelte kaserner.
Vores professionelle ambition er at skabe et højt fagligt niveau ved kamptropperne. Vi leverer bedst mulig opgaveløsning for Hæren, med respekt for balance mellem arbejde, privatliv og evt. studier.
Vi er et målrettet, professionelt og ambitiøst team, som sammen løfter et væsentligt fagansvar for Hæren. Vi er Hærens faglige eksperter og sagsbehandlere inden for doktrin, teknologi, organisation og uddannelse ved MEKINF- og PNINFKMP.
Vi lægger vægt på et uformelt og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor alle yder deres bedste for at bidrage til opgaveløsningen. At være fagansvarlig kræver flair for samarbejde bredt i- og uden for forsvaret, men vigtigst af alt med de nære kolleger og enhederne ved de tre INFBTN i 1BDE.
Om stillingen
Som uddannelsesbefalingsmand i S7 er du den faglige ekspert og sagsbehandler på uddannelsesområdet. Du er garant for, at der eksisterer relevante uddannelsesforløb, der tilsikrer, at enhederne og soldaterne kan opnå et højt uddannelsesmæssigt niveau. Inden for fagansvaret er du den primære sagsbehandler for udvikling af uddannelser.
Du er ansvarlig for at vejlede underafdelingernes lærere, så de løbende kan støtte underafdelingscheferne med enhedsuddannelse og uddannelsesplanlægning. Du vejleder og fører kontrol med lærerens virke og mandskabsbehandling.
Som uddannelsesbefalingsmand bidrager du til udvikling af uddannelsesdokumentation samt reglementsskrivning. Du vil ligeledes skulle indgå i projektorganisationer på tværs af myndigheder. Som en del af S7 ledelse, vil du have en central rolle i samarbejdet på tværs mellem alle aktører med relationer til fagansvaret. Det inkluderer nøglepersoner i enheder og myndigheder i hæren, forsvaret, styrelserne og internationale fora/arbejdsgrupper.
Om dig
Du er chefsergent, men hører meget gerne fra den erfarne seniorsergent. Seniorsergenten skal opfylde de generelle udnævnelseskriterier og derfor evt. skulle indgå en uddannelsesaftale mhp akademiuddannelse.
Du er infanterilærer eller skydelærer panser og har virket som sådan i et af hærens PNINFKMP eller SRS MEKINFKMP. Du har en solid faglig baggrund og brænder for at uddanne soldater, førere, enheder og uddannere. Du er det faglige forbillede, der naturligt tager rollen som mentor for lærere i PNINFKMP og MEKINFKMP. Din personlige autoritet og faglighed er ubestridt, og du evner at skabe positive forandringer for at opnå fælles mål.
Du skal kunne være en koordinerende og drivende kraft i løsningen af sektionens opgaver og i uddannelser på tværs af hærens tre kampbataljoner.
Som person er du engageret og målrettet. Du er kreativ, fleksibel og har flair for uddannelse. Du er en stærk formidler og kommunikerer ubesværet på både dansk og engelsk.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en seniorsergent med et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til chefsergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Slagelse.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos chefen for S7 PNINF og MEKINF kaptajn Mark Magne Sørensen på telefon 72833551 eller mail på GHR-1B-S70A@MIL.DK.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 75 eller på mail FPS-SHA@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfristen er 31. august 2023. Ansættelsessamtaler forventes gennemført løbende. Forventet tiltrædelse tidligst muligt efter ansættelsessamtaler.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM GARDEHUSARREGIMENTET
Gardehusarregimentet er et moderne kamptropsregiment med enheder i både Slagelse og Rønne. På Gardehusarkasernen i Slagelse har regimentet I Panserinfanteribataljon, som består af fast personel i stående reaktionsstyrke, og V Uddannelsesbataljon, herunder Gardehusarregimentets Hesteskadron, som primært uddanner værnepligtige. På Almegårds Kaserne i Rønne har III Opklaringsbataljon, som indeholder både stående styrke og en uddannelsesenhed for værnepligtige, hjemme.
Hverdagen ved regimentet er i stor udstrækning styret af uddannelse og forberedelse til indsættelse både internationalt og nationalt samt at yde støtte til både enheder, enkeltpersoner og pårørende. For Gardehusarregimentet er det ligeledes en spændende og udfordrende opgave at eskortere og stille æreskommandoer for Hendes Majestæt Dronningen, når dette ønskes. Den beredne ceremonielle opgave løses primært af Hesteskadronen og dens 75 heste, men også personel ved de tre husarbataljoner har mulighed for at blive indsat i forbindelse i regimentets Hoftjeneste.
Husaren i dag står således over for en række spændende opgaver; både i form af national og international tjeneste, som kræver et højt uddannelsesniveau samt Hoftjeneste, som ligeledes stiller store krav til professionalisme, engagement og grundighed.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Antvorskov Kaserne, Charlottedal Alle 4, 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184870&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5887634