BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du til humor, samarbejde og faglige dygtige kollegaer, så er det helt klart hos os du skal være!
Afsnit for ældresygdomme 2 vil have dig, som:
- Er omsorgsfuld
- Bidrager positivt til arbejdsmiljøet
- Har begge ben på jorden
- Gør det godt i dag og endnu bedre i morgen
Hvem er vi
Afsnit for ældresygdomme 2 er et geriatrisk sengeafsnit, der d.15. april åbnede 5 senge, så vi nu har 21 sengepladser. Derfor søger vi endnu flere sygeplejersker.
Vi modtager akutte geriatriske og almen medicinske patienter døgnet rundt. Vi arbejder vi for, at give vores patienter det tilbud, der passer bedst til deres forløb, hvor fællesnævneren er, at de alle har brug for den gode sygepleje, og vores tværfaglige og tværsektorielle samarbejde.
Vores personalegruppe er mangfoldig og en blanding af både unge/nye og meget erfarne sygeplejersker/SSA´er. Vi lytter til og hjælper hinanden på tværs af faggrupper og vi har et rigtig godt socialt sammenhold, som vi værner meget om. Vi kan grine af os selv - og med hinanden, og vi griner også sammen med vores patienter.
I afsnit for ældresygdomme 2 arbejder vi i teams, så du er aldrig alene. Vi holder dagligt timeouts for at afstemme opgaver og ressourcer.
Høj faglighed og stor kompleksitet
Hos os vil du blive specialist i svage ældre mennesker med flere konkurrerende lidelser. Vores pleje og behandling er kendetegnet ved høj faglighed, stor kompleksitet og tværfagligt samarbejde. Vi ser det hele menneske og sætter en stor ære i at få patienten så godt på fode igen, som tilstanden tillader det. Vores spidskompetencer er følgende:
- Faldproblemer
- Delir/konfusion
- Multimorbiditet
- Polyfarmaci
- Funktionstab
- Ernæringsproblemer
Vi tilbyder dig:
- Individuelt tilrettelagt introduktions- og oplæringsprogram, udarbejdet sammen med dig.
- Mulighed for at dygtiggøre dig fagligt og personligt. Kompetenceudvikling baseret på undervisning med bl.a. teamtræning(SKILLS), daglige 15 faglige minutter og ad hoc undervisning. Er du nyuddannet, har du mulighed for løbende supervision.
- Faglig udvikling i den grundlæggende, komplekse og akutte medicinske sygepleje uanset om du er nyuddannet eller erfaren.
- Mulighed for uddannelse i diplomfag som f.eks. Klinisk vejledning efter 2 års anciennitet.
- En spændende og udfordrende hverdag, hvor du selv er med til at forme din arbejdsdag.
- En synlig og lydhør ledelse
- En arbejdsplads hvor der er højt til loftet med plads til både morskab og alvor.
- En stilling med blandende vagter, men vi er fleksible, hvis du bedst trives i dag- og aftenvagter.
- En ønskeplan hvor du har stor indflydelse på din arbejdstid.
- En god afdeling hvor vi prioriterer arbejdsmiljøet, vi spiser f.eks. frokost sammen kl. 13.00 og har fast regelmæssig undervisning & refleksion, så vi åbent kan tale om de vanskelige situationer sygeplejersker til tider oplever.
- Søde og skønne kollegaer, som er klar til at tage imod dig.
Vi forventer, at du:
- Altid sætter patienten først og inddrager de pårørende og deres ressourcer.
- Har fokus på kerneopgaven – sygeplejen og bl.a. ernæring, mobilisering, tidlig opsporing af kritisk sygdom og den gode udskrivelse.
- Kan agere i en dynamisk og afvekslende hverdag, hvor patientsikkerhed og udvikling vægtes højt. Du lærer at justere dine opgaver til, hvordan dagen forløber.
- Byder dig til, når dagligdagen er presset.
- Deltager aktivt i den daglige kliniske vejledning af studerende.
- At du bidrager positivt til det gode arbejdsmiljø
- Altid holder den gode tone i hverdagen – både over for patienter, pårørende og kolleger.
Om ansøgning og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling på 37 timer/uge eller efter aftale. Du har mulighed for medindflydelse på dit grundrul, så arbejdsliv og privatliv kan hænge bedst muligt sammen for dig.
Stillingen ønskes besat pr. 1.oktober 2023 eller efter aftale
Besøg os og få et indtryk af os inden du søger
Vi er meget stolte af vores afsnit, og du er velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe, inden du søger din stilling.
Ring eller skriv til oversygeplejerske Lisbet Kristensen 30 58 04 34 / likris@regionsjaelland.dk eller souschef Pia Lohse Christensen 24 96 97 62 / plel@regionsjaelland.dk for at høre mere om jobbet eller aftale et besøg.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".
Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.
Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.
Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.
Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/36726&linkref=21532&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5883739