Model af Havneskov og højvandssikring giver borgerne i Korsør et levende indblik i kommende projekt

Foto: Slagelse Kommune.
dato

Model af kommende Havneskov og højvandssikring opstilles i Korsør – oplev projektet på nært hold før Danmarks Maritime Folkemøde

I de kommende uger opstilles en model, som viser, hvordan den nye Havneskov og højvandssikring i Korsør kommer til at tage sig ud. På Caspar Brands Plads nær busholdepladsen er der i øjeblikket opsat en midlertidig afspærring, fordi Entreprenørservice arbejder på at etablere en fysisk model af projektet. Modellen skal gøre det lettere for borgere at forholde sig til, hvordan Havneskoven og højvandssikringen vil se ud, når projektet står færdigt.

Modellen giver interesserede svar på spørgsmål om den planlagte beplantning, højden på højvandsmuren og det visuelle udtryk for murens opførelse. Her kan man blandt andet blive klogere på områdets opbygning, planteafstande og hvilke opholdsmuligheder, der etableres i Havneskoven.

Den nye model vil stå klar i forbindelse med Danmarks Maritime Folkemøde lørdag den 22. august 2026, hvor besøgende også kan kigge forbi Slagelse Kommunens stand for at høre mere om Havneskovsprojektet, højvandssikringen, udviklingsplanerne og det øvrige arbejde i området.

Der planlægges yderligere byvandringer omkring projektet i de kommende måneder, som offentliggøres løbende på projektets hjemmeside.

Læs mere om projekt Havneskoven her:
https://www.slagelse.dk/da/demokrati-og-udvikling/udvikling-planer-og-projekter/udvikling-og-projekter/projekt-havneskoven/

https://www.slagelse.dk/da/nyheder/model-af-de-foreloebige-planer-for-havneskoven-og-hoejvandssikring-optager-enkelte-p-pladser-i-korsoer/

Kilde: Slagelse Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.
Mest læste artikler